onsdag den 7. maj 2014

Bookhaul #1

Så er det blevet tid til den første bookhaul på bloggen! Alle mine nye bøger er blevet bestilt over amazon til fabelagtige priser, og jeg glæder mig til at vise jer dem alle sammen.
Den første bog i bunken er 'The Name of the Wind' af Patrick Rothfuss. Jeg så en anmeldelse af den på booktube af Little Book Owl, hvor hun roste den til skyerne. Faktisk kan jeg ikke huske så meget af hvad den handler om, men jeg kan huske at jeg tænkte, at den var lige noget for mig. Så den kom med i kurven!
Den næste bog i rækken er 'Frostbite', som er 2'eren til 'Vampire Academy', som er skrevet af Richelle Mead. Jeg var vildt med 1'eren, som i nok kan regne med at se en anmeldelse af her på bloggen i den næreste fremtid. Mine forventninger er høje til den her bog, så det bliver spændende at se, om den kan leve op til dem...
En anden bog som jeg har kigget på meget længe, er 'The Book Thief' af Markus Zusak. Jeg har kastet lange blikke af udgaven i boghandleren, og har også i lang tid haft lyst til at læse den og så tænkte jeg, at nu skulle det være!
En bog som der har været en masse hype over i bloggerland, 'Cinder' af Marissa Meyer, skulle også lige med. Cyborg, dystopi og referencer til eventyr; det lyder som en speciel, men spændende kombi. Jeg håber virkelig at den kan leve op til hypen! Ellers har jeg jo en smuk bog at kigge på...
'My Perfect Little Secret' af Rebecca Glenski Coppage har jeg faktisk læst halvdelen af sidste år, i forbindelse med at jeg havde om spiseforstyrrelser i min engelsk mundtlige eksamen. Dog fik jeg den ikke læst færdig, og det har jeg fortrudt lige siden. Da jeg faldt over den på amazon røg den direkte i indkøbskurven. Ser frem til en slags genlæsning af en bog jeg husker som fantastisk.
Den sidste bog er nok den jeg glædede mig allermest til. Det er 'This Star Won't Go Out' af Esther Earl. Da jeg læste om den inde på goodreads fik jeg det nærmest dårligt... jeg ved ikke helt hvorfor. Det virker som en meget følelsesladet bog og jeg glæder mig virkelig til at læse den. Der kommer helt klart en anmeldelse herind på bloggen!

Det var de bøger som jeg har købt i denne omgang! Jeg burde nok holde pause med at købe bøger. Eller lade være...

Indlægget er skrevet af Nanna

1 kommentar:

  1. Skal simpelthen have læst The Book Thief... :)

    Sidsejosefine.blogspot.dk

    SvarSlet