tirsdag den 13. maj 2014

This Star Won't Go Out

Titel: This star won't go out
Org. titel: -
Forfatter: Esther Earl samt hendes forældre Lori og Wayne Earl
Serie: -
Sider: 431

Beskrivelse fra goodreads.com:
A collection of the journals, fiction, letters, and sketches of the late Esther Grace Earl, who passed away in 2010 at the age of 16. Photographs and essays by family and friends will help to tell Esther’s story along with an introduction by award-winning author John Green who dedicated his #1 bestselling novel The Fault in Our Stars to her.

Anmeldelse:
Wow. Den her bog... Jeg tror aldrig at jeg har læst noget, som kunne få mig til at græde så meget som den her bog fik mig til. Alene dengang jeg tjekkede bogen ud på goodreads for første gang fik jeg det næsten helt dårligt. Jeg ved ikke hvad jeg lige tænkte på, men jeg havde lyst til at læse den, selvom at jeg vidste, at det blev hårdt. Og det blev det! I starten er der en indledning af John Green - allerede der faldt de første tårer. Han beskriver så smukt deres venskab og alt det han og andre har gjort for hende, og ikke mindst hvad hun har givet tilbage.  
Som der står i beskrivelsen, er bogen fyldt op med dagbøger, breve og tegninger af Esther, som hun har skrevet/tegnet i årene op til sin død. Hun skriver om hverdagen med kræft, de udfordringer hun går i møde, men også tanker om døden og meget om, at hun føler, at hun ikke selv gør noget. At nu, når hun vidste, at hun ikke havde meget tid på jorden, at hun følte sig flov over, at hun ikke brugte livet til noget. Men det gjorde hun! Hun havde en youtubekanal, hvor hun formåede at inspirere mange unge mennesker. Kanalen eksisterer stadigvæk, og den er helt værd et kig på. 
Bogen har ændret mit syn på livet; det er skrøbeligt og vi skal bruge det til noget. Esther har lært mig så meget, og et så smukt menneske som hende fortjente ikke at dø. På trods af det, så holdt Esther håbet oppe, og gennemskue Guds planer med hende. Da jeg læste om at hun var død, følte jeg at jeg have mistet et stykke af mig selv.
På trods af alle de tårer jeg har fældet, så var det over en fantastisk historie med en ulykkelig slutning. En rigtig historie. Bogen får fem stjerner; jeg ville give den mange flere hvis muligt.
 

Anmeldelsen er skrevet af Nanna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar